Danmark ligger i top sammen med Sverige og Norge når det gælder rejser til Thailand i forhold til indbyggertallet. Det viser den seneste statistik fra Thailands ministerium for turisme. Godt 152.000 danskere rejste i 2010 til Thailand.
Thailands varme og kultur tiltrækker skandinaver i tusindtal. Og Danmark ligger i top sammen med Sverige og Norge når det gælder rejser til det asiatiske land i forhold til indbyggertallet.
Det viser den senest offentliggjorte statistik fra Thailands Ministry of Tourism and Sports.
I 2010 rejste 152.398 danskere til Thailand, hvilket var en stigning på godt 5 % i forhold til året før. Tallet svarer til, at 2,75 % af den samlede danske befolkning sidste år rejste til Thailand for at få en smagsprøve på østens kultur.
Øverst ligger Sverige, hvor hele 3,80 % af befolkningen sidste år rejste en tur til Thailand, mens Norge ligger side om side med Danmark.
Ser man nærmere på tallene for europæiske landes rejsemønster i forhold til de respektive landes indbyggertal er de nordiske lande klart overrepræsenteret.
For store lande som Frankrig og Tyskland er rejselysten til netop Thailand betydeligt mindre end hos danskerne. I 2010 rejste godt 461.000 franskmænd til Thailand, men det svarede til 0,71 % af befolkningen, eller blot en fjerdedel af den danske rejselyst ud fra indbyggerantallet.
Kilde: Thailands Ministry of Tourism and Sports. Nederst finder man Spanien med blot 67.242 gæster til Thailand i 2010 eller det der svarer til 0,15 % befolkningen.Statistikken viser altså, at de skandiviske lande med Sverige, Danmark og Norge i spidsen er meget flittige gæster i Thailand.Derimod rejser indbyggere fra især Frankrig, Italien og Spanien sjældent fra Europa til det asiatiske land.En del af forklaringen skal formentligt findes i klimaet, hvor både franskmænd, italienere og spaniere er bedre vant hvad sol og varme angår Europa´s nordboere.
Kilde: www.check-in.dk