1. En varm velkomstDu er sikret en varm velkomst, hvor end du tager til i Thailand. Når du rejser rundt i verdenen, oplever du mange forskellige måder at hilse på: i Vesten giver vi hinanden hånden, men i Thailand vil du opleve, hvad er kendt som et “wai”. De putter hænderne sammen lige under deres hage, som om de beder en bøn, sænker let deres hoved og siger normalt ordene “Sawadee Khrup”, hvis det er en mand og “Sawadee Ka”, hvis det er en kvinde. Dette er den traditionelle hilsen, som du vil se hundredvis af om dagen i Thailand og kan bruges som hilsen når som helst. Det er høfligt som en besøgende at gengælde velkomsten, selv om du måske føler det klodset. Din vært eller guide vil værdsætte gestussen og anse dig for at være høflig.Som en besøgende golfspiller vil du blive budt velkommen ved pro-shoppen med et ”wai”, hvor du desuden møder dine caddier for første gang
2. Valg af destinationThailand har mere end 250 golfbaner fordelt over hele landet, så du bliver virkelig forkælet, når du skal vælge et golfresort til din thailandske golfferie. Bangkok har omkring 50 baner indenfor en time for byens centrum, og nogle baner er meget tættere på. Hvis du gerne vil feste, så tag til Pattaya, hvor der er omkring 20 baner at vælge imellem. Hvis du er på udkig efter noget lidt mere stille med store strande, så tag til Hua Hin, der ligger på den anden side af den thailandske bugt fra Pattaya med nogle fantastiske baner. Phuket ligger en en-times flyvetur syd for Bangkok og er Thailands førende badeby. Det er desuden hjemsted for fem fantastiske golfbaner. Hvis du ikke kan døje varmen, kan du tage mod køligere himmelstrøg i Chiang Mai nordpå med bølgende bakker, eksotisk bjergstammekultur og vidunderlige golfbaner. Hvis du virkelig ønsker at komme væk fra de gængse områder, kan du tage mod junglen i Khao Yai Nationalpark eller måske til de historiske steder omkring Kanchanaburi og floden Kwai og spille en runde eller to.
3. Transport linksInfrastrukturen i Thailand bliver forbedret hele tiden med nye lufthavne og veje, og massetransportsystemer bliver konstant opgraderet. Alle de store golfdestinationer i Thailand har gode fly- og vejforbindelser, så uanset hvor du vælger at tage til, vil det være nemt og billigt at komme rundt.
4. Gode hotellerAt rejse i Thailand er ikke dyrt, og du kan finde hoteller, der passer til ethvert budget og enhver smag. Mad er generelt meget billig, og der er ingen grund til at bruge en formue på dyre restauranter, når der er så mange billigere muligheder. Det er rimeligt billigt at komme rundt, med masser af taxier, og med Uber og andre taxa apps er det blevet meget mere pålideligt. At spille golf er heller ikke dyrt og meget billigere end de fleste andre destinationer i Asien, og med flere og flere baner i Thailand er det en yderst konkurrencedygtig destination.
5. SightseeingDu vil sandsynligvis ikke spille golf hver dag, eller måske rejser du med én, der ikke spiller golf. Thailand har masser at byde på, når du ikke er på banen. Landet har en unik kultur, så hvis du er interesseret i at lære mere, så er der masser af templer og historiske steder at udforske, masser af vandsport til rådighed i de store badebyer og adskillige menneskeskabte attraktioner i hele landet. Du vil blive forkælet, når du skal vælge.
6. KlimaDu kan spille golf i Thailand hele året rundt, men det bedste tidspunkt er i vinterhalvåret, der løber fra november til marts, da det er klart og solrigt. Sommeren eller den “grønne” sæson er også et godt tidspunkt, og selvom det regner, er det sjældent, at det siler ned, og du vil blive belønnet med billigere priser og tomme golfbaner. Det nordlige Thailand byder på køligere temperaturer, hvis du ikke kan lide varme. Se her for alle detaljer om det bedste tidspunkt at besøge Thailand på.
7. Førsteklasses golfbanerDe fleste af verdens bedste banedesignere har sat deres fodspor i Thailand. Jack Nicklaus har sat sit navn på flere, herunder især Laem Chabang Country Club i Pattaya. Greg Norman har designet Thana City Golf & Country Club i Bangkok. Gary Player, Pete Dye og Robert Trent Jones har alle designet golfbaner i Thailand. Den berømte banearkitektduo Lee Schmidt og Brian Curley har været meget aktive for nylig, og én af deres bedste kreationer er Chiang Mai Highlands Golf & Resort. Det er desuden interessant, at nogle af de mest ikoniske golfbaner i Thailand er blevet bygget af designere med lidt eller ingen tidligere erfaring: Red Mountain i Phuket var den første bane designet af John Morrow. Blue Canyon Country Club er den eneste bane designet af Yoshikazu Kato.
8. CaddierDet er obligatorisk at leje en caddie på alle golfbaner i Thailand, og de gør en fantastisk forskel for din golfoplevelse. De er der ikke bare for at holde din kølle og dine bolde rene og vejlede dig om valg af slag og puttelinje. De gør meget mere og med spøgfuld underholdning og følgeskab, når du går rundt på banen. En god caddie er i særdeleshed en fornøjelse på din runde. De koster ikke betydeligt – normalt omkring 80 kr, så sørg for at give dem gavmilde drikkepenge.
9. Thai-madDet thailandske køkken er kendt over hele verden og findes i større byer i hele verdenen. Sørg for at prøve den ægte vare, når du er i Thailand, men pas på – de fleste thailændere kan godt lide deres mad ekstremt stærkt, så bed dem om at skrue ned for styrken, medmindre du er erfaren på det område. Prøv at spise på gaden ligesom de lokale – det er utroligt billigt, overraskende godt og desuden relativt sikkert, da de normalt tilbereder maden ved meget høje temperaturer.
10. NattelivAlle kan lide at slippe tøjlerne en gang i mellem, og golfspillere er ingen undtagelse. Thailand har masser at byde på med et fantastisk udvalg af gode restauranter, fremragende pubber og sportsbarer, nogle med live musik samt talrige go-go barer og andre foretagender som disse, hvis det er det, du søger.
Her er de så – vores 10 grunde til, hvorfor vi mener, du bør overveje Thailand som din næste golfferiedestination. En varm velkomst hvor end du tager til – fantastiske golfbaner – exceptionel mad og et pulserende natteliv.
Prisen starter fra